Bandidos
Bandidos var en kær gammel hest, som nød sit otium hos nyt Hesteliv.
Han var lige kommet, da vi i september 2007 købte NH Mickey på Egeskov marked.
De to heste gik for sig selv de første måneder. Begge havde brug for at komme sig. De knyttede sig meget til hinanden og var som far og søn. Bandidos lærte Mickey mange ting. Mickey var kun to år og havde brug for tryghed og vejledning i at være hest i en stor flok.
Efterhånden som Mickey blev mere modig og turde bevæge sig væk fra Bandidos, arrangerede Bandidos sig i en turnusordning sammen med to andre gamle heste, Legolas og Skimmer. De passede på hinanden og på Mickey.
Som tiden gik blev Bandidos meget tynd og svagelig. Han skulle ikke igennem endnu en kold og våd vinter, og på en solskinsdag i oktober 2008 fik Bandidos fred.
Mickey var ude for at sige farvel til den døde hest. Han var meget nærgående. Snuste til Bandidos både foran og bagi og bed lidt i ham, som om han ville sige “rejs dig nu”.
På trods af sit navn var Bandidos en utrolig sød og venlig hest.
Han var meget tålmodig overfor mennesker. Ventede roligt på at ti-øren skulle falde hos os, når han bad om noget.
Bandidos blev 24 år