Hingste er utrolig flotte, og jeg kan sagtens forstå og se, hvorfor billedet af en flot og kraftfuld hingst inde i os, giver den fascination. Da jeg var meget ung slugte jeg alle bøgerne ”Den sorte hingst”, og ønskede mig også sådan en flot hingst. Der er noget helt unikt ved at kigge på disse smukke dyr. Men i det store og hele lever de fleste hingste et ensomt og kedeligt liv, fordi de oftest må isoleres.

Hingste er ligeså sociale dyr som hopper og vallakker. Derfor er det synd, når de bliver udelukket for fællesskabet. Hingste kan gå godt med vallakker, men i samme øjeblik, der er en hoppe i nærheden, så går hingstehormonerne i gang, og hingsten begynder at slås med de andre heste. Det kan være rigtig svært at holde en hingst, især når dens naturlige liv varetages af mennesker. Da hestene i Danmark ikke kan leve naturligt, men ”opbevares” af mennesker, er det nok mest fornuftigt at kastrere dem. Som hingst er det helt sikkert ikke sjovt at blive kastreret, men i det lange løb får de et bedre hesteliv, end vi kan tilbyde dem, hvis de forbliver hingste. Både foldmæssigt, ridemæssigt og flokmæssigt.

Set ud fra et dyreværnsmæssigt synspunkt, burde man kun bevare hingste, hvis man har et seriøst avlsarbejde. På dyreværnssager har hingste ikke mange chancer. De bliver ofte aflivet. Ingen vil have dem, for det er dyrt og besværligt at have hingstene, og det tager noget tid (3-12 mdr.) før de har en vallakadfærd, efter de er blevet kastreret. Shetlandsponyer har i forvejen ingen værdi, fordi der er så mange af dem. Når avlen ikke styres, ender det ofte i indavl, hvilket kan forårsage deformiteter og resulterer ofte med en aflivning.

Skrevet af Janne Junker, formand for nyt Hesteliv

Bragt i medlemsbladet nr. 13, januar 2015