En pony i smerte
Juni
Vi fik en henvendelse om en ejer for forsømmelse af sin pony. Det drejede sig om ponyen (se billederne nedenfor), som ikke ville gå eller flytte sig formodentlig på grund af store smerter.
Vores livredder var på besøg og talte med ejeren, som vi opfordrede til at få dyrlæge til ponyen, idet den havde meget svært ved at flytte sig. Den tog ikke et eneste skridt, mens vi var der. Den har tydeligvis haft snabelhove på grund af forfangenhed, der er meget smertefuldt. Ejeren var godt klar over, at den ikke kunne gå, men ønskede ikke at gøre noget ved det.
Ponyen havde brug for akut hjælp, og vi overdrager derfor sagen til politiet.
Vi henviser til Dyrevelfærdsloven:
- 1.Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.
- 2.Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
- 3.Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Billederne tilhører Nyt Hesteliv og må benyttes med kildeangivelse