To efterladte vallakker
2 efterladte DV vallakker i Nordsjælland
En sag vi har haft fornylig er 2 DV vallakker på ca. 7-8 år, som vi skulle finde et akut hjem til. Det er 2 vallakker, som ejeren ikke har betalt opstaldning for gennem flere måneder. Ejeren har ikke reageret på rykkere fra opstaldningsstedet og hestene trængte både til smed og dyrlæge, kærlig pleje og omsorg. De har mildest talt været overladt til sig selv. Opstaldningsstedet kunne ikke få fat i ejeren til trods for mange henvendelser.
Som opstaldningssted har man et ansvar, når man tager heste ind, for hvis ejeren ikke betaler,bær opstaldningsstedet ansvaret for, at hesten får det, den behøver af mad, smed og dyrlæge.
I den konkrete sag skulle vi have afhentet hestene, men i sidste øjeblik fik vi besked om, at ejeren havde solgt hesten til ny ejer, som ville afhente dem inden 1. september.
Vi håber, der er fundet en god løsning for hestene, ellers vil vi gerne prøve at finde en familie til hestene igen. Vi fik over 100 henvendelser, så mon ikke vi kunne finde en familie blandt disse henvendelser.
Bortskaffelse
Det er sådan, at man skal rykke 3 gange, og hvis der stadig ikke betales eller hestene afhentes, kan de bortskaffes. For en sikkerheds skyld er det altid tilrådeligt at søge advokat for et godt råd, så man ikke kommer i klemme i sådan en sag. Opstaldningsstedet kan også tilbageholde hestene, indtil det skyldige beløb er betalt.
Derfor kan det være en fordel for opstaldningsstedet at indføre en sådan klausul i deres kontrakt…. At ved 4. rykker overdrages hesten til opstaldningsstedet,så er der ingen tvivlspørgsmål