Sidder din grime rigtigt?

Mange ved hvordan deres hovedtøj på hesten skal sidde, men ved du også hvordan din grime skal ligge på hesten? For det er mindst lige så vigtigt.

Der gælder stort set de samme regler for grimer som for næsebånd. Ved begge dele skal du tage hensyn til hestens næseben (fig. 1 – blå streg), så man ikke knækker det, hvis man f.eks prøver at stoppe sin hest ved at trække i grimen. Presset vil være hen over næseryggen, og ved et hård træk kan næsebenet knække. Du skal derfor være sikker på, at grimen sidder langt nok oppe til, at dette ikke kan ske. (se fig. 2)

På et hovedtøj skal du tage hensyn til den store nerve der går ud fra næsebenet (fig. 1, rød cirkel) og det skal du også på grimen. Dette er dog knap så interessant, da der er en 3. ting der er meget vigtig og som gør, at trykket på nerven ikke er konstant.

Når hesten har en grime på, er det meget vigtigt, at der er plads nok til, at hesten kan tygge og gabe. Derfor skal der være mindst en knytnæve på højkant mellem grimen og hestens hage (se fig. 3). Det er vigtigt, at hesten kan gabe, da det er med til at øge dens velfærd ved at kæbe og nakkemuskler afspændes.

Grimen må altså ikke sidde længere ned end 2 fingersbredder fra kindbenet. (fig.2)

Der skal være minimum et knyttet hånd mellem grimen og hestens kæbe. (fig.3)

Hvis du vil sikre, at din hest ikke kommer til skade på folden, så brug en sikkerhedsgrime (Charlies halter, Scanhorse sikkerhedsgrime, Barefoot ‘strestch & breath’, Barefoots ‘break away’ eller lign.) som vil springe hvis hesten sidder fast. Du kan også vælge at give hesten en halsrem på.

At lade hesten gå helt uden grime kan være en løsning, men ikke altid den bedste i de tilfælde man skal have hurtigt fat i hesten (ved brand eller den er løbet ud af indhegningen).

Fig 1

Fig 2. Grimen må altså ikke sidde længere nede end 2 fingersbredde fra kindbenet

Fig 3. Der skal være minimum en knyttet hånd mellem grimen og hestens kæbe

Bonus info: Der er visse forsikringsselskaber, der kræver at din hest skal have grime/halsrem på, hvis den skulle løbe ud af folden og forårsager skader, ellers dækker forsikringen ikke. Du skal undersøge i dit selskab, hvordan din dækning er.

Bonus tips: Sæt et hundetegn i grimen med telefon og adresse. Så kan din hest hurtigere komme hjem, hvis den er stukket af.