NH Thor og NH Freja
Race: Ponyblandinger
Højde: ca. 125 cm og 100 cm
Født: Vallak, 1995 og hoppe, 2000
Vi søger et nyt hjem til Thor og Freja. De 2 ponyer formidles kun ud sammen, da de er meget knyttet til hinanden.
Baggrund:
Vi søger en familie, der kender de behov og ekstra pleje, der følger med en ældre pony som Thor. Freja har tidligere været forfangen, og det kræver derfor et kendskab til dette. Hun kan sagtens tåle lidt græs, men i højsæsonen skal det begrænses. Har du derfor vandrestier eller lignende, vil det være en kæmpe fordel. Thor og Freja var stukket af fra deres ejer og ejer ønskede dem ikke tilbage. Begge ponyer havde ikke haft tandeftersyn eller smed i lang tid og bar præg af det. Dette er der nu rettet op på.
Beskrivelse/Adfærd:
Thor
Thor er en stille og rolig vallak, der ikke bryder sig om for meget postyr fra andre heste. Han vil bedst trives i en mindre flok, hvor der ikke er for mange ponyer om høet, da han ellers trækker sig.
Thor vil trives godt som klappehest for børn, da han er meget rar. Han er nysgerrig og kommer gerne hen og hilser på en.
Thor har behov for ekstra tandpleje og ekstra foder for at holde hulden.
Thor er en blandingsrace, vallak, født i 1995 og ca 125 cm høj.
Freja
Freja er en sød lille pony, der passer godt på Thor. Hun kan være lidt beskyttende, hvis andre ponyer går for tæt på Thor, men ellers er hun en sød, kærlig og nysgerrig pony, der kan med de fleste andre på folden og gerne kommer hen for at blive snakket med.
Freja har tidligere været forfangen, og man skal derfor have kendskab til dette. Freja har ekstra behov for tandpleje men er ellers let at holde hulden på.
Freja er en shetlænderblanding, hoppe, født i 2000 og ca 1 meter høj.
Familieplejegebyr: samlet 2.500 kr
Send et udfyldt ansøgningsskema sammen med din forespørgsel på ponyerne. Find skemaet HER
Kontakt: Janne Junker
Mail: info@nyt-hesteliv.dk
** Husk du altid kan støtte nyt Hesteliv med donationer, adoptioner og medlemskab. Din hjælp gør en forskel!**