Sponsorpart – lær din sponsorhest at kende
Lidt om Hestenørd v/Christina Medom
Christina fortæller:
“Jeg startede med at uddanne mig til træner, men mange af de heste jeg havde i hænderne havde problemer i kroppen, så derfor blev jeg nysgerrig på at gå den vej. Det er endt med en lang række uddannelser og kurser for at blive klogere på hestene.
Udover de mere videnskabsbaserede uddannelser har jeg også uddannet mig til dyrekommunikatør / telepatør og healer – fordi at der stadig er mange ting, som videnskab ikke kan svare på, men som vi ad andre veje kan få adgang til.
Sidst men ikke mindst finder jeg ernæring, management m.m. spændende og har derfor også været ad den vej for at forstå, hvordan vi kan give vores hestevenner de bedste betingelser.
Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor krop, sind, sjæl og miljø hænger sammen. Mit mål er at skabe langvarige forandringer frem for hurtige løsninger.”
Læs mere på www.hestenoerd.dk
Program for forløbet
Målet med forløbet er at du selvstændigt er i stand til at håndtere og samarbejde med hesten og får en god hesteforståelse + at have det hyggeligt med hestene og hinanden.
Hver gang er bygget op over en smule teori (op til 30 minutter afhængig af deltagere), praksis og øve, afslutning (ca 10 minutter) samt tid til hygge med/uden ponyer.
2026
Basal pasning og omsorg for hest
Søndag den 20. september 2026 kl. 13-15 - Sikkerhed ved omgang med hest
- Brug af strigler, børster og hovrenser
- Omgang med pony – hvad er vigtigt at huske (synsfelt, ro, advare pony etc)
- Læs pony / hests kropssprog
- Lær at løfte og rense hove sikkert (egen placering, ponys balance, signaler)
- Placering af egen krop
Søndag den 11. oktober 2026 kl. 13-15 - Hvordan ”fanger” man sin hest / pony på folden
- Tage grime rigtigt af / på
- Korrekt opbinding
- Hvis hesten ikke vil med
- Hvordan føres pony så det er sikkert for både pony og barn
- Observation af ponyer på folden (hvornår er det sikekrt / usikkert at hente pony)
- Korrekt føring (placering og hvordan tov holdes)
- Start og stop signaler
Søndag den 8. november 2026 kl. 13-15 - Retninger og vendinger og bakgear
- Retning og vendinger (passager, flytte på pony, vende væk fra person) – fx ind / ud af led
- Der arbejdes med hvordan ponys skulder styrer retningen
- Flytte forskellige kropsdele
- Vendinger forlæns og baglæns om kegler og bomme
- Sysnfelt
Læring og samarbejder
Søndag den 13. december 2026 kl. 13-15 - Avanceret kropssprog
- Hestens sanser
- Hvad stresser / beroliger heste
- Dæmpende og stressrelaterede signaler
- Observation på folden
- Leg med at brug kropssprog til at kommunikere med hesten
2027
Søndag den 17. januar 2027 kl. 13-15 - Hvordan lærer hesten - del 1
- Positiv og negativ forstærkning + følelser
- Fokus på positiv forstærkning: leg med at klikkertræne børn + pony, targettræning
Søndag den 7. februar 2027 kl. 13-15 - Hvordan lærer hesten - del 2
- Fokus på negativ forstærkning
- Leg med at træne efter disse principper
Udvidet omsorg og miljøtræning
Søndag den 14. marts 2027 kl. 13-15 - Bevægelse og biomekanik
- Hvad vil det sige at være i balance
- Mønstring og takt
- Kan hesten lide at bevæge sig
- Massage til husbehov
Søndag den 18. april 2027 kl. 13-15 - Agility
- Bygge bane: bomme, slalom mellem kegler, tillid og præcision i håndtering
Søndag den 16. maj 2027 kl. 13-15 - Miljøtræning (være rolig leder for pony)
- Forstå hestens perspektiv – instinkt og emotionel regulering
- Lede forbi ”farlige ” genstande (lære at lede og berolige)
Management
- Betydningen af flok, foder og frihed samt flokdynamik
- Observation på folden
Klar til heste kørekort
Søndag den 20. juni 2027 kl. 13-15 - Hestekørekort (uhøjtidelig test)
- Får en case 2 og 2 som løses sammen
- Uddeling af diplom og hygge

Har du lyst til at lære mere om heste, udvikle dine færdigheder og samtidig gøre en mærkbar forskel for en af hestene hos Nyt Hesteliv?