Spar arveafgift og støt velgørenhed

Vidste du, at dine arvinger muligvis kan spare arveafgift samtidig med, at du donerer arv til velgørenhed?

Hvem kan spare arveafgift?

”Fjern” familie, venner, mv. kan spare arveafgift. Fjern familie er f.eks. søskende, niece, nevø, farbror, morbror, faster, moster osv.
Personer i nærmeste familie kan som udgangspunkt ikke spare arveafgift.* Nærmeste familie er f.eks. børn, børnebørn, forældre, samlever. Ægtefæller betaler ikke arveafgift.

Hvor meget arveafgift kan spares?

Fjern familie, venner eller andre, betaler op til 36,25 % i samlet afgift, når der arves. Dette kan nedbringes til 30 %. Den samlede udbetalte arv ser således ud:

·  Når du ikke mindsker arveafgift: Den udbetalte arv kan ende med at blive ned til 63,75 % af det arvede beløb.

·  Når du sørger for at mindske arveafgift: Den udbetalte arv vil være 70 % af det arvede beløb.

Der kan således spares op til 6,25 % i afgifter. Dette bliver til en besparelse i arveafgifter på op til 62.500 kr. pr. million kr.

Hvordan mindskes arveafgiften?

Du mindsker arveafgiften ved at oprette et testamente. I testamentet vælger du, at arveafgiften skal mindskes for de arvinger, der er fjern familie/venner mv.
Vores samarbejdspartner Dokument 24 kan hjælpe dig med at mindske arveafgiften til dine arvinger, når du opretter dit testamente.

Hvordan fungerer det i praksis?

I praksis vil dine arvinger modtage 70 % af arven, og en velgørende organisation vil modtage 30 % af arven.
Kravet for at den velgørende organisation arver er, at den betaler dine arvingers arveafgift. Du vælger selv, hvilken organisation, der skal hjælpe dine arvinger med at mindske arveafgiften.
Du kan læse mere dybdegående om, hvordan arveafgift mindskes ved at klikke her.

Hvor meget doneres til velgørenhed?

Når du mindsker arveafgiften, donerer du samtidig arv til velgørenhed. Følgende får mere ud af arven.

·  Dine arvinger får op til 6,25 % mere ud af arven. Dvs. 62.500 kr. ekstra arv pr. mio. kr.

·  Den velgørende organisation får op til 4,63 % af arven som donation. Dvs. op til 46.300 kr. pr. mio. kr.

Det kan ende med at blive rigtig mange sparede penge for dine arvinger. Den velgørende organisation kan ligeledes se frem til at modtage flotte donationer.