Af dyrlæge Brian Mossin Christiansen

Periodontal lidelse (PL)* er en af de mest smertefulde tilstande, som kan forekomme i hestens mund ! Tilstanden er samtidig den primære årsag til tandløsning og senere tandtab hos voksne, midaldrende og ældre heste og kan angribe alle tænder i munden på din hest.

Blot en tanke:

‘Endelig ! Du er på vej ud til din hest efter en travl dag for at hygge dig med den – du har medbragt lidt lækkerier til den; et par gulerødder og nogle æbler til din ‘Bedste Ven’. Men efter en travl dag har du glemt at spise frokost selv og tænker et æble fra eller til bliver du nok tilgivet (hvad man ikke ved, har man som bekendt ikke ondt af). Du stiller den værste sult på et af de medbragte æbler.

Og så sker det, som vi alle har oplevet. Noget af skrællen kiler sig fast mellem to tænder og tungen kommer på overarbejde for at få løsnet skrællen, efter du har konstateret at din negl ikke kan få den fri.

Uanset, så forbliver skrællen stædigt kilet fast på et særdeles ubekvemt sted, hvor dit tandkød konstant sender besked til hjernen om, at der findes noget i din mund, som absolut ikke hører til ! Ude ved stalden er du så heldig, at du kan låne noget tandtråd og Bingo ! Du får skrællen fjernet og kan igen koncentrere dig om at nyde samværet med din hest.

Forestil dig så nu hestens tænder.

Hvis du har været med til en grundig mundhuleundersøgelse og fået lov til at kigge med, så er du sikkert blevet forundret og måske imponeret over synet den første gang du ser de imponerende kindtænder i hestens mund.

Hesten har, når dens tandsæt er intakt, et sted mellem 36 og 44 tænder, afhængig af om den har hingste- og/eller ulvetænder. Af disse er 24 af tænderne de ‘Præmolare og Molare’ tænder, i almindelig tale kindtænderne. Disse tænder udgør sammen med de 12 fortænder, de tænder der er involveret i indsamling og forarbejdning af græs og andet grovfoder. Dette grovfoder der, som vi alle ved, er så vigtigt for et godt og sundt hesteliv. Et hesteliv, der optimalt set byder på 16 timers ophold i ‘grovfoderbuffet’en’ (læs: på folden)

Tilbage til æbleskrællen…

I stedet for at fjerne den med tandtråd eller en tandstikker lader du den af uransagelige årsager sidde og holder også op med at børste tænder. Efter få dage begynder dit tandkød at hæve, og det bliver rødt omkring stedet, hvor æbleskrællen sidder. Smerterne tager til i styrke, og du prøver derfor at undgå at tygge i den ømme side, ligesom du holder op med at spise mad, der er svært at tygge. Hvis du ikke snart gør noget, vil du udvikle en ”periodontal lidelse”.

Periodontal lidelse hos heste:

Ca. 34 % af heste i alle aldre har en grad af periodontal lidelse og over 60% af heste, som har passeret deres 13. leveår har en fremskreden grad af periodontal lidelse, primært som følge af pakning af foderemner i mellemrum mellem tænderne, eller udfordrede tandstillinger.

Hestens normale tyggefunktion

Under normale omstændigheder er hestens mund i store træk selvrensende; foder og tandbelægninger ansamles ikke på og omkring tænderne, hvilket skyldes at hestens forsvar mod dette, er enormt effektiv i den sunde mund, hvor tandstillingen er god og ikke disponerer for at foder fanges mellem tænderne.

Det normale forsvar omfatter spyt, hvide blodceller, antistoffer, ‘gode bakterier i den rette mængde og den mekaniske påvirkning fra tunge og kinder, sammenholdt med at tanden konstant vokser ud med et nyt lag ydre cement på tandsiden. Der er virkelig tale om ‘Intelligent design’ her!

Når det går galt.. 

Men en forstyrrelse i en eller flere af disse forsvarsmekanismer kan resultere i infektion og kombineres dette med en disponerende faktor som fx et fremmedlegeme (”æbleskrællen”) mellem tænderne, starter udfordringen og balladen for alvor.

Sygdommen udvikler sig typisk som følge af en kombination af hestens nogle gange skæve tandstilling, medfødte eller erhvervede mellemrum mellem tænderne og ansamling af foderemner, som ikke opdages ved den rutinemæssige / overfladisk gennemførte tandpleje.

Foder som pakker sig mellem tænderne, og som ikke fjernes med jævne mellemrum, medfører en kronisk bakteriel nedbrydning af de sukkerstoffer, som findes i foderet. Ved denne proces udvikles der biprodukter, som nedbryder tandens omgivende støttestrukturer (periodontiet). Gummerne begynder at trække sig tilbage, og der dannes lommer. Disse lommer fyldes med foder, der ikke kan komme væk og nedbrydningen fortsætter, hvorved tandens vitale strukturer og tanden selv, gradvist ødelægges og de sygelige forandringer arbejder sig ned langs tanden mod roden.

Efterhånden som tandens støttestrukturer nedbrydes, løsnes tanden, og tabet af tanden er næsten uundgåelig. Hesten vil før dette sker, i lang tid have tilpasset sit tyggemønster for at undgå de smertefulde områder, og dette har i de fleste tilfælde forværret andre sameksisterende tandproblemer som skæve tandstillinger og ekstreme tandspidser.

Ikke overraskende er periodontal lidelse en af de mest smertefulde tilstande, som kan forekomme i hestens mundhule, og den anerkendes blandt mange fagfolk, som værende sammenligneligt med det vedvarende ubehag en kronisk forfangen hest oplever i de subakutte stadier.

Komplikationer til periodontal lidelse

Ikke sjældent støder der også andre alvorlige komplikationer til i forbindelse med periodontal lidelse. I takt med at sygdomsprocessen og infektionen bevæger sig langs tanden, kan der med tiden dannes en byld i kæben omkring roden. Tandbylder i overmunden kan føre til sekundær infektion og voldsom betændelse i hestens bihuler, og der vil da observeres ildelugtende flåd fra typisk det ene, eller i sjældnere tilfælde, begge næsebor. Periodontal lidelse kan endvidere medføre blodbårne bakterielle infektioner i kroppen, da bakterier entrer blodbanen i mundhulen omkring de betændte områder.

Endokrine patienter, som for eksempel heste med PPID (Cushings Disease), er særligt er disponerede for at udvikle periodontal lidelse og de medfølgende komplikationer, da hestens immunforsvar er påvirket. Det er derfor særligt vigtigt at identificere problemet hos disse heste tidligt i processen for at kunne forebygge alvorlige konsekvenser.

Hvordan genkender du tilstanden ?

At være interesseret og opmærksom på tilstandens alvor og hyppige forekomst, er det første og vigtigste skridt i kampen mod periodontal lidelse.

Det er i de indledende stadier så godt som umuligt for dig som hesteejer at identificere tilstanden, idet mange heste ikke udviser tydelige symptomer før tilstanden er veludviklet og dermed alvorlig.

Tegn på periodontal lidelse i de meget fremskredne stadier, omfatter

• Dårlig ånde,
• Hesten taber evt. foderet,
• Vægttab
• Generel præstationsnedsættelse.
• Hesten virker nedtrykt / er bare ‘ikke sig selv’

Hvad kan der gøres?

Der er en række faktorer, som øger risikoen for udvikling af periodontal lidelse. Ved at være opmærksom på disse, kan du mindske risikoen for at din hest udvikler sygdommen:

• Sørg for tildeling af rigelig mængde grovfoder af god kvalitet. Dette vil øge tyggetiden og den mekaniske rensning af mundhulen samt stimulere spytproduktionen.

• Undgå fodring med snittede grovfodertyper til heste, som har mellemrum mellem tænderne eller fejlstilling af tænderne

• Sørg for, at hesten med jævne mellemrum får gennemført forebyggende mundhuleundersøgelser inkl. grundig oprensning af eventuelle foderpakninger og slibning af fejlstillninger og disponerende tandspidser.

En grundig mundhuleundersøgelse vil som minimum omfatte anvendelsen af en god mundspærre, en god lyskilde, spejl og/eller mundkikkert (oroskop), samt tænger og prober til at udforske de huller og mellemrum, der konstateres ved mundhuleundersøgelsen.

Endvidere er det vigtigt at der afsættes god tid til undersøgelsen, at undersøgelsen gennemføres i hensigtsmæssige omgivelser. Accepter ej at hesten ikke beroliges til undersøgelsen, så den står stille, da det er næsten umuligt at gennemføre en god mundhuleundersøgelse, hvis hesten bevæger hovedet og forsøger at skubbe spejlet / mundkikkert væk med tungen.

Den grundige mundhuleundersøgelse vil kunne afsløre disponerende tilstande som f.eks overvækst af den enkelte tand, kroge, bølger, trapper, ramper og ekstreme tandspidser på let roterede kindtænder, saksebid, diastemer (mellemrum) og ‘overfyldte’ tandstillinger pga overtallige tænder. Tandkødstilbagetrækning og blødninger kan identificeres, såvel som slid og begyndende nedbrydning af gummer og den rette behandling kan iværksættes.

Din dyrlæge/tandlæge, kan ved en kontinuerlig journalisering følge med i om den valgte behandling har den ønskede effekt, eller der evt. er behov for udvidede behandlinger.

Disse kan omfatte dybdegående oprensning af områderne med specialudstyr, udvidelse af mellemrum mellem tænderne eller anden form for tandregulering, fyldning af mellemrum med specialfremstillet materiale, eller udtrækning af tænder. Størsteparten er de udvidede behandlingstiltag kan imidlertid oftest undgås via regelmæssig og grundig mundhuleundersøgelse og tandpleje.

Take home messages:

• Periodontal lidelse er en hyppigt forekommende og stærkt smertevoldende tilstand hos heste, der kan medføre alvorlige komplikationer som bihulebetændelse og blodbårne infektioner der påvirker andre organer.

• Risikoen for udvikling af sygdom kan mindskes ved fodring med rigelige mængder grovfoder af god kvalitet, og ved at undgå fodring med snittede grovfodertyper til heste, som har mellemrum mellem tænderne / fejlstilling af tænderne

• Jævnlig og grundigt gennemført mundhuleundersøgelse og tandpleje er altafgørende for at tilstanden ikke udvikler sig.