NH Omega søger

Race: DV/Dansk Varmblod
Født: 2011
Højde: ca. 170
Omega søger sit sidste, kærlige hjem
Omega søger en rolig og erfaren familie, som har stor forståelse for heste og lyst til at give hende den tid, tryghed og kærlighed, hun fortjener. Vi ønsker, at hun flytter sammen med en anden hoppe fra flokken, da det giver hende den bedste og mest trygge overgang til et nyt liv.
Omegas historie
Omega kom til os fra Viegård Konkursbo i 2024. Hun har tidligere været anvendt som avlshoppe og har derfor ikke haft meget kontakt med mennesker eller oplevet den daglige håndtering, som mange andre heste har.
Personlighed
Omega er en stille, rolig og mild hoppe med et blidt sind. Hun er nysgerrig på mennesker og tager gerne imod kontakt, men de store udfordringer kræver stadig mod og tålmodighed. Hun har allerede taget sine første skridt gennem klikkertræning, som har givet hende gode oplevelser og styrket hendes selvtillid. Hun vil have stor glæde af en familie, der har erfaring med – eller lyst til at arbejde videre med – klikkertræning og positiv forstærkning.
Vi er overbeviste om, at Omega vil blomstre, når hun får sit eget menneske, som kan opbygge et stærkt bånd til hende i hendes eget tempo. Hun har så meget at give, når først tilliden er på plads.
Et hjem med en ven
Hopperne fra Viegård har et tæt bånd til hinanden, og vores erfaring er, at de trives bedst ved at flytte sammen med en anden hoppe fra flokken. Når de først er faldet til i deres nye omgivelser, knytter de sig hurtigt til deres mennesker og udvikler sig positivt.
Andre hopper fra Viegård, der også søger deres nye familie, er Laverne, Waikiki, Chalana, Coira og Colada.
Vigtigt
Omega søger et hjem som selskabshest – hun må ikke anvendes til avl.
Hvis du har erfaring med heste, masser af tålmodighed og et ønske om at give en helt særlig hoppe den trygge fremtid, hun fortjener, så kan Omega være den helt rette for dig.
Familieplejegebyr: 9.500 kr inkl. moms.
Formidlingsgebyret er et engangsbeløb. Se mere om at bliver plejefamilie HER
Send en mail med et udfyldt ansøgningsskema. Du finder ansøgningsskemaet HER. Kun mails med ansøgningsskemaer vil blive taget i betragtning.
Kontakt Janne Junker
Mail: info@nyt-hesteliv.dk
Mobil: 2635 5865 / fastnet 48795865 – mellem kl. 10-14








