NH Mio
Race: Shetlandspony
Født: 2018
Før nyt Hesteliv
Mio kommer fra en dyreværnssag, hvor han var efterladt efter ejers død. Heldigvis var der nogle borgere med hjertet på det rette sted, der opdagede ham og kontaktede Nyt Hesteliv. Vi kørte i juledagene til Nordjylland og hentede ham hjem til internatet. Læs om hele sagen HER
Hos nyt Hesteliv
Mio ankom til nyt Hesteliv den 28. december 2025.
Mio har tydeligt ikke prøvet så meget, og ved ikke helt hvad det vil sige at blive håndteret. Han er fuld af lus, men er allerede behandlet for det og for orm. Han er sød og nysgerrig og har hurtigt fundet ud af, at vi kun vil ham det godt. Mio har ikke chip eller pas.
Vi er ikke helt sikre på om han er urhingst eller vallak, da han virker meget hingstet, men det finder vi ud af, når dyrlæge og smed kommer. Indtil videre nyder Mio al den hø han kan spise, og han står glad og gumler på det.
Efter dyrlæge og smed besøg
Vi har nu fået dyrlægen til at undersøge Mio. Det vidste sig at han var hingst, så nu skal Mio kastreres. Mio var heldigvis ikke så gammel og dyrlægen mente han var 8 år, så han kan nå at få et langt og godt liv. Mio blev vaccineres og fik chip, og tænderne blev tjekket efter. Dyrlægen kunne se et stykt lag af luseæg i hans man og pandelok, så Mio skal efterbehandles med lusekur om nogle dage.
Bagefter fik Mio beskåret sin hove, og smeden mente at det nok skulle blive godt med Mios baghov, som var den med den lange snabelhov. Da Mio vågnede efter bedøvelsen og fandt ud af, at den lange hov var borte og han bedre kunne bevæge benet, kunne han næsten ikke stå stille, men travede rundt. Det er dejligt at se, at han allerede føler sig bedre.
Selv om Mio har meget lang pels, er han tynd under den. Han har derfor fået et dækken på, så han kan holde varmen, og bruge energi på at tage på.
Marts 2026
Mio er nu blevet kastreret og det gik godt. Han har haft andre ponyer til at gå med sig, indtil vi er sikre på han ikke kan lave føl længere. Det går fint med de andre ponyer, selv om han er meget hingstet, men det skal nok fortage sig over tid. Nu kan Mio endelig begynde et rigtigt ponyliv.
Juni 2026
Da Mio blev sluset ind til ponyerne, gik der ikke længe før Rosa havde besluttet at han skulle være hendes. Mio var helt med på den, om end lidt overvældet over opmærksomheden, samtid med at han ikke ville være foruden. Så der var lidt tumult, da en anden ponyvallak havde gået med Rosa. Inden længe var der dog faldet ro på, og de går alle stille og rolig sammen.
Mio er også blevet den sødeste lille kontakt søgende fyr, og kommer gerne hen til lidt nus og klap. Det er tydeligt at mærke på ham, at han har fundet roen hos ponyerne og får nu dækket sine behov mht social kontakt og foder. Han lærer hurtigt og er blevet sød at håndtere.
Mio har taget på og er blevet rigtigt fin at se på.
Bliv sponsor for NH Mio og vær med til at sikre hans fremtid









