NH Happy søger

Race: Appaloosa-blanding
Højde: ca. 160 cm
Født: 2014, vallak
Happy søger en plejefamilie
Vi søger en person, der har lyst til at aktivere Happy med jordarbejde og hyggelige ture i skoven og gerne en vallak, han kan lege med.
Baggrund
Vi fandt Happy på Vorbasse Marked sammen med sin mor, Hope. Han var kun 14 dage gammel. Den lille fyr var meget stresset over de mange mennesker, der hele tiden ville røre ved ham, og han blev konstant forstyrret, når han forsøgte at få en tår hos sin mor.
Beskrivelse / Adfærd
Happy er i dag en stor og rar hest, hvor der stadig er godt med energi. Han synes fortsat, det er sjovt at lege med andre vallakker på folden.
Han er sød og nem i omgang – både på fold og i stald. Happy er tilredet hos tidligere plejefamilie, men har ikke været redet de sidste to år, bortset fra et par ture i skoven. Her har han været frisk og fremadgående, men stadig styrbar.
Happy har EMS (Equine Metabolic Syndrome), og det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på hans foder og græsindtag.
Praktisk information
Familieplejegebyr: 12.500 kr. inkl. moms.
Formidlingsgebyret er et engangsbeløb. Se mere om at bliver plejefamilie HER
Send en mail med et udfyldt ansøgningsskema. Du finder ansøgningsskemaet HER. Kun mails med ansøgningsskemaer vil blive taget i betragtning.
Kontakt Janne Junker
Mail: info@nyt-hesteliv.dk
Mobil: 2635 5865 / fastnet 48795865 – mellem kl. 10-14
** Husk du altid kan støtte nyt Hesteliv med donationer, adoptioner og medlemskab. Din hjælp gør en forskel!**










