NH Happy søger

Race: Apaloosa-frieser blanding
Født: 2014
Højde: ca. 155
Skøn hest med stor personlighed
Happy er en skøn og charmerende vallak med en helt særlig historie. Han blev frikøbt på Vorbasse Marked, da han blot var 14 dage gammel, sammen med sin mor, Hope. Heldigvis kom Happy sig hurtigt efter de ubehagelige dage på markedet og voksede sig til en stor, frisk og livsglad hest.
Selvom Happy i dag er en voksen hest, har han stadig masser af legelyst og nyder gerne en god tumletur med de andre vallakker.
Happy er en meget imødekommende og kontaktsøgende hest. Han er blevet redet til hos sin tidligere plejefamilie, og der er desuden arbejdet en del med ham fra jorden. Han er sød, nysgerrig og vil meget gerne være sammen med mennesker. Han er nem at håndtere og er passet med alt.
Happy har EMS, som han får urter for. Han er ikke påvirket af det i dagligdagen, men hans adgang til græs skal begrænses.
Familieplejegebyr: 12.500 kr inkl. moms.
Formidlingsgebyret er et engangsbeløb. Se mere om at bliver plejefamilie HER
Send en mail med et udfyldt ansøgningsskema. Du finder ansøgningsskemaet HER. Kun mails med ansøgningsskemaer vil blive taget i betragtning.
Kontakt Janne Junker
Mail: info@nyt-hesteliv.dk
Mobil: 2635 5865 / fastnet 48795865 – mellem kl. 10-14





