En halt hest

En af vores medarbejdere, Annette,  kører tilfældig forbi en fold, hvor der står bl.a.  står en rød hest, som dels er meget tynd og rigtig  dårlig gående. Hun banker på døren for at høre ejeren, om der evt. er sket noget med hesten  eller om den var under dyrlægebehandling.  Desværre er ejeren ikke at træffe. Hun kunne dog  tydeligt se, at den var helt gal.

Hun kontakter  politiet omgående for at få deres hjælp.  Desværre var det en lørdag eftermiddag, og  politiet havde ikke til hensigt at rykke ud før  mandag. Så i weekenden er det altså ikke muligt  at få hjælp til hestene! Annette blev noget  chokeret over den meddelelse.

Mandag morgen tog vi af sted for at se, om  hesten var der endnu, og om ejeren var hjemme.  Der var stadig ikke nogen hjemme. Der gik nogle  heste på en stor fold. Nogle af hestene var meget  tynde, men særligt den røde hest, var ekstrem  tynd. Den stod gemt inde i en togvogn, men da  den så, at vi stod ude på vejen ved hegnet, kom  den humpende hen til os på 3 ben. Den kunne  overhovedet ikke støtte på det ene bagben. De  andre heste jog den væk. Den kunne ikke klare sig  og det lidt mad hestene fik, havde den røde ikke  en chance for at tage del i maden. Derfor var den  nok endnu tyndere end de andre heste og  ponyer. Hvor må den stakkels hest have lidt!

Vi  kontaktede på ny politiet og bad dem komme  omgående. Vi forklarede dem sagen og også, at  politiet ikke ville rykke ud i weekenden. Denne  gang kom politiet dog hurtigt. Der blev tilkaldt  dyrlæge, og ifølge aftale med ejeren blev hesten  aflivet. Hvad der var galt med hesten ud over at  være tynd ved vi ikke, men tilbagemeldingen fra  politiet var, at hesten havde gået dårligt længe og  var blevet tilset af en dyrlæge for 1½ måned  siden!!! Siden har der ingen hjælp været.

Politiet  informerer os, at de ikke ville foretage sig  yderligere overfor ejeren, da han havde haft  dyrlæge indenfor kortere tid! Det holder ikke!  Det er stærkt kritisabelt og total uacceptabelt,  at  hesten har gået og lidt i så lang tid.

Ejeren skulle  have tilkaldt dyrlæge og sørget for adskillelse fra  de andre heste jfr.: § 10: Syge og skadede heste skal kunne holdes  adskilt fra de øvrige heste, jfr. § 24. § 24: I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal  den ansvarlige for hesteholdet sikre, at hesten  om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes.  Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt  bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.

DERFOR SKAL VI HAVE ET DYREVÆRNSPOLITI!!! ,  der vil tage disse ting alvorligt.    Vi kan heller ikke lade være med at tænke på, om  hesten kunne have været reddet i de rette  hænder!