Frivillige til hjælp i brugt rideudstyr

Nyt Hesteliv søger en frivillig, der kan hjælpe med at bestyre vores salg af brugt rideudstyr i Morud på Fyn. Vi får brugt rideudstyr til hest og rytter ind af folk, der vælger at donere det gratis til os.

Din opgave vil være at sortere det brugte rideudstyr – til brug til vores heste på internatet og til salg.

  • Du skal kunne vurdere tingene og værdimærke det til salg, sortere det og lægge det på hylder, så det ser præsentabelt ud.
  • Du skal stå for hjælp af salg af udstyret og holde åbent en søndag om måneden.
  • Du skal være salgsorienteret og kunne vejlede omkring de forskellige ting.
  • Du skal selv stå for at tage billeder og lægge dem på vores Facebookside, som er oprettet kun til salg af brugt rideudstyr.
  • Du skal være aktiv på facebook og opsøge kunder i de forskellige hestegrupper.
  • Du må meget gerne have bil så du selv kan køre til pakker til posthuset/DAO/GLS forsendelsessted, når der skal sendes pakker med udstyr til kunderne. Har du ikke bil, skal det blot koordineres med en af de andre på stedet.
  • Du vil selvfølgelig blive oplært, sat grundig ind i tingene og vist rundt, og der er altid plads til spørgsmål, ligegyldigt hvor længe du har været her.

Vi søger en person, der:

  • Er selvstændig
  • Er systematisk og har styr på tingene
  • Har forstand på heste og hesteudstyr
  • Er salgsorienteret
  • Er glad og smilende
  • Er kreativ
  • Kan komme minimum 1 gange om ugen i ca. 2 timer + salgsdage
  • Kan arrangere salgsdage
  • Kan spørge om hjælp, når det er tiltrængt
  • Er helst over 18 år
  • Er troværdig, præcis og loyal
  • Kan bestyre Facebooksiden med salg af udstyr

Alle pengene, vi tjener ind ved salg af brugt rideudstyr, går til hestene på nyt Hesteliv.

Jobbet er frivilligt og ulønnet.

Kontakt Janne på mailen info@nyt-hesteliv.dk for mere information eller ansøgning.