Bliv plejefamilie

Som plejefamilie overtager man en af nyt Hestelivs heste. Hesten bliver i praksis plejefamiliens, som derved står for ansvaret, pasningen og alle udgifter i forbindelse med hesten.

nyt Hesteliv beholder ejerskabet for at forhindre videresalg samt muligheden for at tage hesten tilbage, hvis plejefamilien ikke længere opfylder betingelserne i kontrakten.

nyt Hesteliv tager altid hestene retur, hvis plejefamilien ikke længere kan have dem.

nyt hesteliv godkender plejefamilien og kommer efterfølgende på tilsyn for at se, at hesten stadig har det godt.

Se priser HER.

Download ansøgningsskema HER.

Mød en plejefamilie

Mød Connit Skytt Rasmussen, Næstved

“Jeg valgte for 8 år siden at støtte nyt Hesteliv. I første omgang med et medlemskab og senere med en månedlig donation.

I sommeren 2014 mistede jeg på ulykkelig vis den ene af mine to heste og gik – ad sædvane – straks i gang med at kigge efter en ny i junglen af salgsannoncer… Midt i min store sorg og i min søgen efter en ny hest slog det mig pludselig, at det jo var en mulighed at tage en hest i familiepleje fra nyt Hesteliv. Det var helt nyt for mig at tænke i de baner, men samtidig tænkte jeg ‘Hvorfor ikke?’.

Og ikke én, men hele to dejlige plejeheste er det blevet til for mit vedkommende. Aldrig har jeg fortrudt. At åbne sit hjem for disse heste/ponyer og give dem en masse omsorg og tryghed i deres liv er utrolig meningsfuldt.

Kan kun opfordre andre, der har muligheden til at gøre det samme. nyt Hesteliv gør meget ud af at finde det rette match. Viser det sig, at kemien mellem hestene ikke passer, er muligheden at forsøge med en anden af deres heste.”

Mød en plejefamilie

Mød Mia Sabina Dannesboe, Slangerup

I efteråret 2015 tog mit liv en ny drejning, jeg ikke lige havde set komme. Jeg havde købt en kalender fra nyt Hesteliv og vendte blad for blad, som året gik. Men da jeg vendte kalendersiden i september, begyndte det.

Billedet på kalenderen på væggen viste den unge NH Baby, men hun blev ikke inde i billedet. Hun kom nærmest ud i stuen, når jeg sad i nærheden af kalenderen. Det var meget forvirrende.
Hun nærmest ventede på, at jeg satte mig og så på kalenderen, så kom hun ud, ud i stuen, lagde hovedet på min skulder og gik nogle gange rundt i stuen. Jeg var mere end forvirret, og selvom jeg har prøvet lidt forskelligt af denne karakter, var dette meget anderledes.

Jeg var vant til at arbejde med energi og healing til dyr og mennesker og havde oplevet energi manifestere sig mere fysisk, men dette var anderledes.

Hun fyldte godt i stuen, den unge Baby, og hun fyldte godt i mit hoved, for hvad var der gang i?
Jeg tog mig endda i at måtte gå udenom hende en gang imellem, da hun fyldte temmelig meget i stuen, men sød var hun, og jeg vænnede mig til det særlige selskab. Sådan da.
Jeg var forvirret. Søgte råd og søgte indsigt og fandt også svar.

Det var ikke karma, men mere Dharma. Vi var fritstillet over for hinanden, men vi havde noget særligt sammen.

Jeg ledte ikke efter hest, og selvom hesten i stuen fyldte lidt rigeligt, kunne jeg være i det.
Der gik lidt tid, men så en helt almindelig tirsdag var hun pludselig forsidestof på nyt Hestelivs Facebookside.
NH Baby søger nyt hjem.

“Hun er nu klar til at flytte til en plejefamilie”, stod der.

Der gik panik i mig. Fuldstændig.

Hun var jo her. Men det kunne hun jo ikke. Jeg kendte hende ikke en gang, og jo det gjorde jeg jo. Dagen var rundtosset, men inden aften havde jeg skrevet til Janne Junker på nyt Hesteliv og spurgt, om jeg kunne komme og besøge hende den følgende dag (Jeg bor på Sjælland, men den lange afstand og bro så jeg slet ikke).
Alt gik pludselig stærkt, og midler og overskud til hest var ikke helt gode. Det skreg i alle retninger, og forvirringen var total. Jeg kom af sted. Jeg fik hilst på hende. Hun var ikke helt som i stuen. Jeg tænkte, at det var en fiks ide, men kunne ikke få ideen ud af hovedet. Den havde bidt sig godt fast.

Da jeg kom tilbage, var hun stadig i stuen. Gode råd var dyre. Hvad skulle jeg stille op?

Jeg besluttede at besøge hende på Fyn hver 14. dag for at se, om dette fænomen ikke gik over. Hun var alt andet end det, jeg ledte efter, og jeg ledte faktisk ikke efter noget.Jeg lånte jo en dejlig vallak, som jeg red på og ønskede ikke ansvar for en hest, men sådan blev det ikke.
Jeg kæmpede (mest med mig selv), og jeg krydsede broen ofte for at finde indsigt. Jeg besøgte ofte nyt Hesteliv, jeg havde tusinde tanker. Dagene tog hinanden.
De steder jeg søgte råd, kom altid det samme svar.
Du har her det frie valg, men det sagde altid nej indeni.
Jeg følte ikke jeg havde et valg.
Det var ikke tilfældigt, at den lille hest skulle ind i mit liv.
Og så skulle hun ikke en gang behandles (Jeg er healer).
Eller reddes (Hun var reddet),

Jeg ville fortryde til mine dags ende, hvis jeg ikke sagde ja til hende.

Jeg var forvirret. Og jeg var solgt. Til en ung, utilreddet hoppe på 2,5 år.

Der var ingen fornuft, ingen kære mor, ingen logik, ingen plan, men det kom der. Som ugerne gik, blev det klart, selv for mig, at jeg måtte samle dette guldæg op og gå ind i fremtiden med åbent sind.

Det havde intet med fortiden at gøre, men en hel masse med fremtiden at gøre, som jeg ikke kunne se ind i.

Sådan gik det til, at jeg blev plejemor for en næsten 3-årig hoppe, der primært var opdraget af rigtig mange heste og ikke var så skolet i omgang med diverse hestehverdagsting. Hun skulle lære at blive trukket, gå gennem hegn, stå stille og være i boks og rigtig mange andre hesteting.
Jeg blev plejemor for hende.
NH Baby flyttede til sin tredie plejemor, nu på Sjælland og fik nyt kaldenavn.
Jeg kalder hende Elanyie.

Jeg vidste, at det ikke var tilfældigt, og jeg vidste, at jeg måtte have tillid til fremtiden. Den skulle nok vise mig den nye vej.

Dagene blev opslugt af daglige gøremål, og måneder afløste måneder.

Jeg gik i gang med at få hende rettet op efter et spark og fik en telepatør til hende, som gerne ville øve sig, da han var under uddannelse hos Ditte Young.

Jeg havde brug for indsigt i, hvordan jeg kunne hjælpe hende med at blive rettet op, og hvordan jeg skulle træne med hende. Om hun manglede tilskud, og om hun havde ondt.

Hun fortalte mange ting, og jeg fik en god indsigt, og hun var altid sjov at snakke med. Hun havde mange finurlige indslag, men var også informativ og alvorlig.

Flere gange bad hun mig heale på en af de heste, hun måtte rejse fra på nyt Hesteliv. “Se ham ind i øjnene,” fortalte hun. “Se hans sjæl og hjælp ham. Han har brug for hjælp. Han har det skidt. Jeg kan mærke hans energi hos mig,” fortalte hun, men han skal ikke være her. Jeg gjorde, som hun bad om. Satte mig med billedet af hendes elskede ven og lod energierne finde ham og hjælpe ham.

Senere fortalte hun, at hun healer heste, som jeg healer mennesker og dyr, men sådan skulle det ikke blive ved med at være. Vi skulle arbejde sammen, men det lå ude i fremtiden. Vi skulle finstemmes til hinanden først. Det ville komme.

Tiden gik, men senere kom hun ind på, hvordan dette samarbejde skulle foregå. Hun fortalte ret detaljeret, hvordan vi skulle arbejde sammen, hvad vi kunne, når vi arbejdede sammen, og jeg begyndte at øve mig i det nye, som hun oplærte mig i.

Det er jo lidt specielt at have en hest som mester, men ikke fremmed for mig så jeg kløede på.

Vi arbejdede os derudaf, sideløbende med vores daglige arbejde, og stille og roligt dukkede nye muligheder op, og jeg fik en aftale i stand med den telepatør, vi kendte.  Han var frisk på et samarbejde, som blev en kombination af telepati og healing, så jeg kunne øve mig i den nye teknik sammen med Elanyie.

Det var ikke svært, men meget anderledes, end jeg ellers arbejder med healing.

Metoden virker til at være rigtig god, og vi får mange fine tilbagemeldinger.

Det er en spændende rejse, vi er taget afsted på sammen.

En rejse ud over det sædvanlige, og den drejer hele tiden ud af nye stier, hvis jeg giver lov. Jeg har god erfaring for at følge flowet, så jeg prøver at følge med i alt det nye. Jeg fik sågar lavet en ny Facebookside, der vil omhandle det mere usynlige samvær med heste. Telepati, healing, krystalhealing og det healingsarbejde, jeg laver sammen med hende.

Siden kom til at hedde Heste-Portalen.

Ved ikke hvor navnet kom fra.

En åbning til en anden verden.

Et kig ind i noget helt andet.

I er velkomne til at følge med på siden, som er åben for alle.

NHs Baby – Elanyie – har snart boet hos mig i et år.

Der er sket rigtig mange nye ting i mit liv på det år.

Tak fordi det blev til.

Tak for mit nye liv.

Tak for hende.

Mød en plejefamilie

Mød Susanne Herold Pilegaard

Heste/ponyer i familiepleje på Sydfyn

Jeg bor på et lille husmandssted på Sydfyn, hvor jeg har etableret et sted så tæt opbygget på et naturligt hestehold, som det kan lade sig gøre. Det vil sige, at der hos os er: en løsdrift-hestestald og en løsdrift-ponystald, 5 forskellige folde på i alt ca. 3 HA og alle 5 meget forskellige og indrettet, så de appellerer til, at hestene konstant kan være i bevægelse på enten flade folde, på kuperet terræn eller folde med træer/træstammer, og der er åbent hele døgnet fra stalde til folde. Ponyerne kan komme i hestestalden, men de store kan ikke komme ind i ponystalden for at beskytte de små. Strigling og fodring foregår altid uden nogen former for opbinding.

Ud over min egen oldenborger har jeg følgende heste/ponyer fra nyt Hesteliv:

Hannoveraner Gillingham

Shetlænderne Robin Hood, Casanova og Jørgen

Ponyen Brian

Jeg har tidligere også haft Jonas, som desværre døde i 2015. Hans liv stod ikke til at redde efter mange anstrengelser.

 

Hvorfor plejefamilie?

Årsagen til, at jeg valgte at blive plejefamilie for heste/ponyer fra nyt Hesteliv, er faktisk ret tragisk. Jeg stod i en situation, hvor jeg lige havde mistet min allerbedste ven, en oldenborger på 22 år, som døde af akut tarmslyng. Fremfor at købe min egen hest, valgte jeg at få en hest fra nyt Hesteliv i familiepleje. På en og samme tid kunne jeg gøre noget godt for de stakkels dyr hos nyt Hesteliv, som har behov for det, og dernæst fandt jeg en ny, skøn ven til min anden hest, der lige havde mistet sin allerbedste, afdøde ven. Samtidig følte jeg også, at foreningens formål og ”koncept” passede godt til mine holdninger om dyrevelfærd.

I februar 2013 fik jeg den første hest i familiepleje, og den sidste kom hertil i juni 2014. Siden har det været den samme rolige flok.

At være plejefamilie for en hest/pony fra nyt Hesteliv er som at have sin egen hest. Jeg føler ingen forskel. Jeg glemmer faktisk tit, at de ikke er mine heste, men ejet af nyt Hesteliv.

For mig er det væsentligt, at jeg med hestene kan være sammen i vores lille flok og føle samhørighed. Før jeg fik heste i familiepleje, havde jeg aldrig forestillet mig, at de skønne heste fra nyt Hesteliv kunne give så meget uden at ane det, så de fortjener at få en masse retur.

 

Gode råd til processen forud for at få en hest i familiepleje

Til dem af jer, som overvejer at blive plejefamilie, har jeg nogle gode råd om overvejelser forud for beslutningen.

Ansøgningspapirer skal udfyldes og indsendes til nyt Hesteliv. Du finder dem her. Herefter vil du få besøg af en repræsentant fra nyt Hesteliv, som vurderer egnetheden af dit sted og af dig til nyt Hestelivs hest.

Bliver du godkendt, skal du overveje, hvilken hest, der kan passe til dig: fysisk og mentalt, de andre heste der skal dele hverdagen med hesten fra nyt Hesteliv, stalden (med eller uden løsdrift), til foldene, hvad vil du med hesten, og endelig hvad er dine ressourcer (tid, økonomi, mentalt overskud o.lign.).

Mine erfaringer med at have en hest/pony i familiepleje er, at man skal tænke sig godt om og gøre op med sig selv, om man har lyst og energi til at tage sig af et dyr, som kan have forskellige problemstillinger med i bagagen. Jeg tror, at det betaler sig for alle parter at bruge meget energi på at finde den rigtige hest.

Gå ind på nyt Hestelivs hjemmeside, og vælg nogle heste ud, som du umiddelbart tænker kan passe til dig og dit sted.

Kontakt nyt Hesteliv, og aftal en tid, hvor du besøger de heste, som du har valgt ud. Vær gerne åben over for de forslag til heste, som nyt Hesteliv kommer med, da personerne i nyt Hesteliv har et stort og dybt kendskab til hestene. Jeg har også andre gange prøvet at gå ud på foldene og bare mærke efter, hvilke heste/ponyer jeg kunne få en god kontakt til, så vi ligesom fandt hinanden. Det er vigtigt for mig, at både hesten og jeg skal opleve noget positivt ved at være sammen.

Har du mulighed for det, vil jeg anbefale, at du skaber kontakt til plejehesten over en periode ved at besøge nyt Hesteliv flere gange og derigennem få lært hinanden at kende.

Når hesten er valgt, laves en kontrakt på aftalen om hesten i familiepleje.

Hvis du har mulighed for det, synes jeg, at det har været en stor fordel at få 2 plejeheste samtidig. Hestene kender hinanden, og flytningen går derfor meget lettere.

Lidt tid efter du har fået plejehesten hjem til dig, vil en repræsentant fra nyt Hesteliv besøge hesten og dig. Det kaldes et tilsyn, som du ikke skal se som kontrolbesøg. Hver gang jeg har haft tilsyn, har vi fået en hyggelig snak om hestene, hverdagen med dem og udveksling af tips og idéer.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre nærmere om det at have en hest i familiepleje. Kontakt nyt Hesteliv og få at vide, hvordan du kommer i kontakt med mig.

Gillingham

Robin Hood

Casanova

Jørgen

Brian